Bat- og ketsjersport for alle
Fart, teknik og sjov på banen. Hos SportsCenter Danmark kan du spille alle typer af bat- og ketsjersport. Uanset om du er nybegynder, motionist eller turneringsspiller.
Bat- og ketsjersport
Træd ind i verdenen af ketsjersport, hvor bolden flyver over nettet, og spændingen i hvert sving fylder luften. Uanset om det er padel, tennis, badminton, squash, pickleball eller bordtennis, forener bat- og ketsjersport energi og præcision på enestående vis. Grib din ketcher eller bat, find en modstander, og oplev den unikke glæde ved at slå til bolden i en verden, hvor sport og spænding forenes!
Her er plads til både fart, fællesskab og forbedring – året rundt.
Udstyr kan lejes i Sportsbooking / receptionen.


Tennis
Spil tennis på en af vores 4 udendørs tennisbaner. Vi råder over to baner med grus, og to baner med kunstgræs. Udstyr kan lejes i forbindelse med onlinebooking af tennisbane.

Padel
Vi tilbyder padel i padelcentret – hal 6. 4 indendørs dobbeltbaner, 1 udendørs dobbeltbane, samt 1 indendørs singlebane. Udstyr kan lejes i forbindelse med onlinebooking af padelbane.

Badminton
Badminton kan spilles i en af vores mange haller. Spil double eller single. Alle kan være med. Udstyr og bolde kan lejes i forbindelse med onlinebooking af badmintonbane.
Pickleball
Har du prøvet pickleball? En sport der kombinerer tennis, bordtennis og badminton!
Uanset om du er ny til sporten eller en erfaren spiller, vil du opleve sjov og spænding, når du svinger battet på banen. Pickleball er let at lære og tilbyder en dynamisk kombination af hurtige runder og strategisk boldspil. Tag del i denne voksende sportstrend og prøve det på Sportscenter Danmarks baner. Kom med og lad os spille!
Udstyr kan lejes i Sportsbooking / receptionen.
Squash
Sporten er beslægtet med tennis og badminton, men spilles efter et helt andet koncept. En gummibold slås op mod frontvæggen, og derefter udvikles spillet til at foregå ad alle de omkringliggende vægge, fra den ene serveboks over til modstanderen placeret i modsatte side af banen.
Udstyr kan lejes i forbindelse med onlinebooking af squashbane.
Bordtennis
Uanset om du spiller for sjov med vennerne eller vil træne din teknik, er bordtennis en sjov og intens aktivitet med masser af tempo og grin. Hos os kan du spille hele året.
Lån et bat og en bold i Sportsbooking / receptionen og sæt spillet i gang. Der findes bordtennisborde på Sportshotel Vejen og i kælderniveau i Vejen Idrætscenter.
Vil du prøve bordtennis med træner og konkurrence kan du kontakte den lokale forening Vejen Bordtennisforeningen. Foreningen er for udøvere på alle niveauer.
Nyheder fra SportsCenter Danmark
Hold dig opdateret og vær blandt de første til at modtage spændende nyheder. Følg med i hvad der sker i SportsCenter Danmark, forskellige aktiviteter, tilbud, events og andre spændende arrangementer.